Lodrette stropper Lodrette stropper   Skrå stropper Skrå stropper


Bredden på stropper afhænger af hvilken bh-type, der er tale om. Indenfor for samme bh-type kan der også være forskel fra model til model, så man har mulighed for at vælge det, man har behov for. Indenfor den samme model vil fabrikanten forøge stoppernes bredde i takt med omkreds/skålstørrelse.

Bred strop Bred strop   Smal strop Smal strop


Stopperne kan være mere eller mindre elastiske eller være lavet af helt fast stof, så de ikke kan gi' sig. De kan være forsynet med padding, så de beskytter skulderen mest muligt. Oftest kan de justeres i længden.
Når du køber en bh, så bør du kontrollere, at stopperne kun kan strækkes i meget begrænset omfang. Hvis de kan strækkes ud til nærmest dobbelt længde, så kan du roligt regne med, at materialet hører til i den billige ende og ikke vil holde i længden.
De kan være mere eller mindre pyntede med broderier og lignende. På pyntede bh'er er der ofte placeret en sløjfe lige ved overgangen mellem skålen og stroppen.

Støttepaneler
Supportpaneler eller støttepaneler er et ekstra stykke stof, som er beregnet til at give mere støtte udvalgte steder på brystet. Kvinder der har et relativt stort bryst i forhold til deres krop i øvrigt, eller dem der med årene har fået lidt løse bryster, kan have behov for mere støtte, end en bh i standarddesign kan give.
Panelerne kan være placeret i siden af skålene, ud mod armen. De findes i mange bh-typer. Her hjælper de med at støtte brystet fremadrettet, så brystvæv flyttes væk fra armhulen.I nogle modeller sidder de inden i skålene, enten forneden i skålen eller rundt i hele skålen. Her hjælper de med at løfte brystet og at definere konturen af brystet.
Synlige paneler, beregnet som sidestøtte, er ofte syet af samme stof som skålene og indgår naturligt i dens design. Usynlige indvendige paneler er af kraftigt stof, som kan give den nødvendig støtte.

Bh med sidestøtte Bh med sidestøtte