Indhold Copyright © Wajke Trading

Værd at vide
Vi synes selv, at det med bh størrelser er lidt af en jungle at finde rundt i, så her har vi samlet lidt informationer, som du måske også kan bruge.
En bh’s størrelse er sammensat af to oplysninger. Den ene oplysning er størrelsen på bh’ens omkreds f.eks. 75. Den anden oplysning er dybden på bh’ens skål f.eks. G.
Her i butikken kan du købe ca. 175 forskellige bh størrelser.
Vi har 15 forskellige omkredse fra 60 til 130 og 14 forskellige skåldybder B, C, D, DD, E, F, FF, G, GG, H, HH, J, JJ, K.
Alle varer produceres ikke i alle størrelser. Vort skema med bh størrelser viser, hvor mange varer vi tilbyder i hver enkelt størrelse. F.eks. er der i skrivende stund 392 forskellige varer i str. 80E, hvor der i str. 75HH er 80 forskellige fordelt på bh'er og badetøj. Tallene afspejler primært hvad Freya, Fantasie, Elomi og Fauve producerer af basis og fashionmodeller i den aktuelle sæson samt hvad de sender på markedet i den næste sæson.
KLIK OG SE ALLE STØRRELSERNE HER

Bh størrelse (omkredsen)
Lad os først se på, hvad man kalder bh omkredsen i forskellige lande. 
I tabellen nedenfor kan du se, hvad de forskellige størrelser hedder, når de bliver oversat til de betegnelser, man bruger i England, USA og  Frankrig. Det er de størrelser, som vil stå på mærket i din bh.

Vi vil gerne understrege, at hvis du køber mærkerne Freya, Fantasie, Elomi og Fauve, så kan du IKKE oversætte de danske størrelser til centimeter, og så regne med, at hvis du køber en str.  80, så vil den passe dig, hvis du måler 80 cm lige under brystet. Den vil være for stor i omkreds. Hvis du vil vide hvorfor det er sådan, så kan du læse om det her Bh omkredsen . Hvilken størrelse vi anbefaler, kan du se her Bh størrelsesguide i cm.

           Danmark    

 60 

 65 

 70

 75

 80

85

90

95

100

105

110

115

120

125

England / USA

28 

30 

32

34

36

38

40

42

44

46

48

50

52

54

Frankrig

75 

80 

85

90

95

100

105

110

115

120

125

130

135

140

 

Skålstørrelser (skåldybder)
Skålenes dybde nummereres med bogstaver.
Mange fabrikater, som vi ser her i landet, bruger enten den 1. eller 2. af de nummereringsrækker, som er vist nedenfor. I USA bruges den metode, som er vist i den nederste række. De mærker, som vi forhandler, bruger den engelske nummeringsmetode, som er vist i den 3. række - den med dobbeltbogstaverne. 

Danmark / EU

A B C D E F G H I J K L M N  

Danmark / EU 

DD             

England / UK

A B C D DD E F FF G GG H HH J JJ  K

USA (Goddess)

A B C D DD DDD G H I J K L M  N  O

Hvad fortæller en skåldybde ?
Hvis du måler dig under brystet og rundt om brystets bredeste sted, så vil der være en forskel i et antal centimeter mellem de to mål.
Jo større forskel du har mellem de to mål, jo større bryst har du, og jo dybere skål har du derfor behov for.
Bogstavet for skåldybden fortæller altså, hvor meget plads der er i skålen - målt udfra personens brystben/ribben.
Vær opmærksom på, at bøjler og skålenes bredde ændrer sig proportionelt med omkredsen. Det betyder, at rumfanget af en F skål i omkreds 60 er mindre en rumfanget af en F skål i str. 80. Det ændrer ikke ved det faktum, at dybden af de 2 nævnte skåle er den samme, men bredden og rumfanget på disse skåle er forskellig.
Hvis du kigger på tabellen ovenfor, så står principielt (og kun principielt) ens skålstørrelser lodret over hinanden. Det betyder f.eks.,  at hvis du plejer at bruge en skålstørrelse H fra en fabrikant, der nummererer efter EU/Dansk princip, så kan du IKKE bruge en H skål i de mærker vi sælger. Den vil være for stor. Det må også lige nævnes, at det ikke er nogen eksakt videnskab – og der er ingen standard, som alle fabrikanter bruger. Nogle arbejder med inches og andre med centimeter, og der kan være forskel også fra model til model hos den enkelte producent. Hvis du vil vide mere om skålstørrelser og bøjler, så kan du læse om det her Skålstørrelser og bøjler

Vor størrelsesguide – hjælp at hente
For de mærker vi forhandler, har vi en størrelsesguide i centimeter, så du kan sammenholde dine egne mål med fabrikantens data. Størrelsesguiden gælder både for lingeri og badetøj. Mærkerne Freya, Fantasie, Elomi og Fauve kommer alle fra samme moderfirma.
Størrelsesguiden er kun vejledende. Erfaringen viser, at størrelsesguides passer i rigtig mange tilfælde. Men, det er ligesom at gå ud og prøve 5 forskellige par bukser i str. 42 – 1 par sidder bare perfekt, 2 er gode, 1 par er nogenlunde og det sidste par dur bare overhovedet ikke  … den situation kender du sikkert også. Kroppens facon og den måde bh’en, bikinien eller badedragten er skåret på, altså dens pasform, vil i sidste ende være afgørende for, om du bliver glad for den. 

Det betyder rigtig meget, at du finder den helt rigtige størrelse (læs vor artikel bh fitting og checkliste).