|
Indhold Copyright © Wajke Trading
Værd at vide Jeg synes selv, at det med bh størrelser er lidt af en jungle at finde rundt i, så her har jeg samlet lidt informationer, som du måske også kan bruge. En bh’s størrelse er sammensat af to oplysninger
Bh størrelse (omkredsen) Lad os først se på hvordan man nummererer bh størrelser i forskellige lande. Størrelsen på bh’en fortæller ikke, hvad selve bh’en måler sådan fra den ene vinge til den anden inkl. 3 rækker hægter osv. Den fortæller derimod hvilken størrelse person, den passer til. F.eks. passer en str. 75 til en person, som måler 75 cm i omkreds nedenunder brystet. I tabellen nedenfor kan du se, hvad de forskellige størrelser hedder, når de bliver oversat til de engelske og franske betegnelser.
|
Danmark
|
70
|
75
|
80
|
85
|
90
|
95
|
100
|
105
|
110
|
115
|
120
|
125
|
|
England/USA
|
32
|
34
|
36
|
38
|
40
|
42
|
44
|
46
|
48
|
50
|
52
|
54
|
|
Frankrig
|
85
|
90
|
95
|
100
|
105
|
110
|
115
|
120
|
125
|
130
|
135
|
140
|
Skålstørrelserne Skålenes størrelse nummereres med bogstaver. Mange fabrikater, som vi ser her i landet, bruger enten den 1. eller 2. af de nummereringsrækker, som er vist nedenfor. I USA bruges den metode, som er vist i den nederste række. De mærker, som jeg forhandler, bruger den engelske nummeringsmetode, som er vist i den midterste række.
| Danmark/EU |
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
J |
K |
L |
M |
N |
| England/UK |
A |
B |
C |
D |
DD |
E |
F |
FF |
G |
GG |
H |
HH |
J |
JJ |
| USA |
A |
B |
C |
D |
DD |
DDD |
F |
FF |
G |
H |
I |
J |
- |
- |
Hvad fortæller en skålstørrelse ? Hvis du måler dig under brystet og rundt om brystets bredeste sted, så vil der være en forskel i et antal centimeter mellem de to mål. Der skrives mange steder, at ca. 13 centimeters forskel mellem de to mål betyder, at man har brug for en A skål. Jo større forskel du har mellem de to mål jo større bryst har du, og dermed jo større skål har du behov for.
Bogstavet for skålstørrelsen fortæller altså, hvor stort et bryst, der er plads til i skålen. Med de mærker jeg har arbejdet med og i øvrigt kender til, så er der 2-3 cm forskel i brystvidde mellem hver skålstørrelse -det regnes ofte i inches som er ca 2,5 cm.
Hvis du kigger på tabellen overfor, så står ens skålstørrelser lodret over hinanden. Det betyder f.eks. at hvis du plejer at bruge en skålstørrelse H fra en fabrikant der nummererer efter EU/Dansk princip, så kan du IKKE bruge en H skål i de mærker jeg sælger. Den vil være for stor. Du skal kun bruge en FF skål.
Det må også lige nævnes, at det ikke er nogen eksakt videnskab – og der er ingen standard som alle fabrikanter bruger, og der kan være forskel også fra model til model hos den enkelte producent.
Er du forvirret ? Det er der ikke noget at sige til ..
Min størrelsesguide – hjælp at hente For de mærker som jeg forhandler, har jeg lavet en størrelsesguide, så du kan sammenholde dine egne mål med størrelsen for det enkelte mærke. Du kan finde mine størrelsesguides på faneblade øverst i shoppen. De er vejledende. Erfaringen viser, at størrelsesguides passer i 95 % tilfælde. Men, det er ligesom at gå ud og prøve 5 forskellige par bukser i str. 42 – 1 par sidder bare perfekt, 2 er gode, 1 par er nogenlunde og det sidste par dur bare overhovedet ikke … den situation kender du sikkert også. Kroppens facon og den måde bh’er er skåret på, altså dens pasform, vil i sidste ende være afgørende for, om du bliver glad for den.
Det betyder rigtig meget, at du finder den helt rigtige størrelse (læs min artikel bh checkliste).
|